Turen går 12 km. videre gennem marsklandskabet forbi Abterp (stendysse) til Ballum Sluse. Kort forinden er der sejlet forbi Misthusum med Markmandshuset, som er museum. Der er mulighed for til sidst at sejle på ”Den døde Arm” nord for Ballum.
Sejlads på denne del af Bredeå er lidt kedelig, da landskabet er meget ensformigt undervejs. Til gengæld er der et rigt fugleliv i området, da en række forskellige fuglearter på træk finder deres fødes på markerne omkring åen ud mod Vadehavet.