Stand Up Paddling - SUP - er blevet beskrevet som ”verdens hurtigst voksende vandsport” fordi den er sjov, ny og nem at gå til. Alle kan lære at SUP! Det er en fantastisk kombination af træning for både krop og sind.
Den fysiske træningsform bliver kombineret med naturoplevelser og godt socialt samvær. Vi giver dig den rigtige start, både hvis du bare gerne vil have en god, sjov oplevelse på vandet, eller hvis du stiler mod, på sigt, at padle surfe de store bølger.