Længde: 18 km
Sejltid: ca. 7 timer
STARTSTEDER
Tur 9 starter i Hajstrup på Uge Bæk mellem Saksborg og Tinglev.
Der kan også startes i Saksborg, hvilket gør turen 2 timer kortere.
Uge Bæk fortsætter i Grønåen, som snor sig smukt gennem landskabet.
Åen snævrer ind flere steder og der er en del stryg med efterfølgende kraftig strøm, som gør kanoturen til noget helt specielt.
Ved lavvande i åen skal kanoerne bæres over strygene.
Grønåen fortsætter gennem Tøndermarsken og udmunder i Vidåen ca. en halv times sejlads syd for Tønder by.
Der kan fortsættes mod Tønder eller mod Rudbøl/Højer.